Fra aske til blæst

22-24 maj 2011
De sidste dage i Miami blev brugt på at nyde solen og få foretaget de sidste indkøb.

Jeg var meget bevidst om, at Miami denne gang kun var et stop på hjemturen, og det gjorde,
at jeg faktisk kun ventede på at komme hjem. Det ville ganske givet havde været meget anderledes at blive 4 ekstra dage i Bolivia.  Det gør jeg næste gang :-)

Vi hørte mandag om askeskyen, der truede med at lukke luftrummet over England og Danmark og vi besluttede derfor at fremskynde vores hjemsrejse. Det lykkedes os at få pladser mandag aften og kl. 16 checkede vi ud fra hotellet og kørte til lufthaven.

Turen hjem gik fint, men er stadig lang.

Vi ankom til Kastrup kl 15.40 og heldigvis fik vi alle vores bagage, hvorefter Søren hentede os.

Vel hjemme igen ( i blæst og kulde) sagde vi farvel og tak for en god ferie.

Kh

Lone og de 2 andre

Hvor dælen er bilen ?

Så er det store-handledag...igen ...og i 32 gr varme!

Jeg får nyt værelse senere idag, forsib det ikke lykkedes mig at "lukke diskotekets lyde ude" før kl ca 03.30. Sådan en nat gider jeg ikke igen...og der var heller ingen roblemer med at få et nyt værelse.
Men bortset fra det, så er det fine værelser.

Midt på formiddagen kørte vi til Sawgrass Mills, som er et MEGA outlet mall.
Det er større end stort og vi brugte meget tid på bare at finde de 5 butikker vi gerne ville besøge.
Lillian er god til at handle...det gik straks lidt dårligere for Kizzie og undertegnede.
Vi havde håbet at finde nogle fede Timberland sko, men vi gik forgæves denne gang.
Da vi havde gået rundt i 5 stive timer, fik vi lidt frokost og ville køre til næste outlet center.
Da vi kom ud fra centeret skulle vi finde bilen. HA HA HA ...hvor var det lige vi havde parkeret?
Vi gik og gik ...uden at genkende noget som helst. Jeg tilbød derfor at hente bilen selv og køre tilbage efter pigerne, som passede på alle vores indkøb.
Jeg gik og gik...og efter små 10 min fandt jeg endelig en forretning jeg kunne genkende og fandt på den måde frem til bilen. Jeg kørte 0,8 km tilbage og samlede pigerne op.
Da vi kørte ud fra P-pladsen kunne vi, på triptælleren,
se, at centret er omkring 1 km langt...og så ligger butikkerne i flere "lag" i dybde.
Det er ulideligt stort. Jeg kan ikke anbefale nogen, at handle der, med mindre man har over 6 timer til rådighed.
Vi brugte 6 timer i alt og fik vel set ( gående forbi) 1/3 af butikkerne.
Vi var tilbage på hotellet ved 18 tiden...
Vores lejebil er super at køre i. Vi kører med åbne vinduer ( airkondition er dømt ude i bilen ) og hører musik, som vi alle indimellem synger med på.
FED bil...Sådan en vil jeg gerne eje...
Jeg hørte fra Søren, at han er vel hjemme i DK igen.
Vi spiste spareribs på Chili's...super god mad. Pris: 80 kr pr snude skaft...alt inklusiv.
Kizzie og jeg blev enige om at dele en hel side,
hvorefter Lillian udbrød:
"Jamen...så sidder jeg jo her alene og kan ikke dele med nogen".
Vi skreg af grin...især fordi man kan købe en halv side. Men Lillian syntes altså, at det var "snyd", at hun skulle nøjes med en halv, når Kizzie og jeg skulle dele en hel.....ja ja, regning er en svær en :-))))
Som et lille plaster på Lillians sår...der var Happy Hour på rødvinen... Lillians ene glas, blev til 2.
Så blev Lillian heldigvis glad igen :-)

Godt og vel mætte kørte vi tilbage til hotellet og lige om lidt suser jeg i seng.

Pas på jer selv

KH
Lone
og de 2 andre

Sved og tårer.

D. 19 maj 2011 er Vores sidste dag i Bolivia i denne omgang. Det er trist, men det bliver også rart at komme hjem og se familien igen.

Det er møj-varmt idag.
Efter morgenmaden tog vi alle på Abasto, som er et af Santa Cruz' mange markeder. Jeg elsker at gå rundt derude. Der findes flere grøntsager der end å grønttorvet. Og damerne, der sælger, har ingen skrubler over at sidde midt i bunken af gulerødder. Sjovt at se.
Vi fik os en banan-shake og nød varmen.  Tog bussen tilbage til hotellet og Tere kom for at køre mig til guldsmeden. Hold da op...sikke en fin ring jeg har fået! Er vildt glad for den. 

Tilbage på hotellet til de andre og ved 18 tiden tog vi

bussen ud til familien vilar, som havde indbudt et venner ( Eric og Iliana og deres 2 børn) samt os til grillmad.
Vi hyggede på terrassen og fik skøn mad. Tere havde lavet vores favoritmad, Yuca Fritas, samt en skøn tomatsalat. Eric tilbød at køre os til lufthavnen imorgen, og det sagde vi ja tak til.
Kl ca 22 kørte Carlos og Tere os tilbage til hotellet. Så blev det tid til at sige farvel...og vi hader det!
Søren og jeg stortudede...og Carlos, den store mand, havde også våde øjne. Tere sagde, at vi havde haft alt for lidt tid, og det har hun ret i. Men sådan er det. Vi holder meget af Bolivia og selvsagt af familien Vilar, og det bliver sværere og sværere at tage afsked. Forhåbentlig bliver det ikke sidste gang vi ser dem.
Tak for en fin uge til dem begge...fra os alle!!
Fik pakket vores rygsække og gik en tur i byen for at "sige farvel".

20/5 2011

Stod op kl 05.15. Kl. 05.50 ankom Eric og vi kørte til Viru Viru.
Checkede vores bagage ind og satte os og fik morgenmad.Det tog et pænt stykke tid at komme igennem migrationen.
Vores håndbagage skulle gennem-kigges og endelig kunne vi gå til gaten. Nu skulle håndbagagen lige checkes igen!
Jeg spurgte undrende, hvorfor det skulle ske 2 gange. Svaret var, at første gang var de bolivianske myndigheder, og anden gang de amerikanske.
Nååå...ja...det giver jo god mening!
Om bord på AA 922 til Miami fik vi set et par film og småsovet lidt. Vi ankom til Miami 1 time forsinket, men heldigvis gik det glat med at komme igennem diverse myndigheder i Miami. Temp. 32 gr!
Søren gik med ud og vi røg et par cigaretter og fik sagt farvel og tak for ferien til Søren, som flyver videre hjem om 2,5 timer. Det var nu lidt mærkeligt, at stå i Miami og sige farvel...men ok...vi ses jo om 5 dage.
Vi tog lufthavnsbussen til biludlejningen og fik smidt vores bagage ind i en fed lille Chevy. HVID !!
Kørte til vores hotel ( Howard Johnson ) og blev indlogeret på 4. sal.
Vi smed vores bagage og kørte til Walmart for at proviantere lidt. Middagen indtog vi...jeps...på Denny´s!
Hashbrowns med lidt andet til :-)

Jeg er blevet klar over, at det virker forkert for mig at slutte i USA efter mere end 3 uger i Sydamerika. Så denne kombination laver jeg ikke igen. Jeg er bange for, at jeg ikke for "sat oplevelserne på plads". Der er jo en verden til forskel på de steder vi har tilbragt de sidste mange dage og her i Miami. jeg håber, at jeg ved at læse min dagbog når jeg kommer hjem, kan få styr på følelserne.

Kl er nu 00.25 og det er blevet sengetid.

Der er nogle få fotos lagt på: http://fotos.loneblume.dk/


Pas på jer selv

KH
Lone
og de 2-3 andre

Santa Cruz - Roboré ...a la Dakar

15/5-2011

Mekanikeren og hans lift

Kizzie er desværre ikke rigtig frisk og starter penicillinkur i dag. Vi er alle stemt for en slaske dag.
Kizzie kommer dog i tøjet kl.16 og vi mødes ved poolen, det stormer stadig meget.
Kl. ca.19 gik vi på Piccolo for at spise. Vi hyggede os lidt og gik hjem ca. kl. 22, og det var den dag.

16/5 2011

 Vågnede kl. 7 for at konstatere at det stadig stormer - men nu med blå himmel. Vi fik vasket lidt og pakket rygsækkene, som sættes i depot er på Hotellet.
Kizzie er heldigvis frisk nok til at ville med på tur. Carlos ringede og sagde at bilen var klar ca. kl.15 og vi tog derfor bussen hjem til Carlos og Tere, hvor vi ankom ca. kl.14.15.
Vi pakkede bilen og satte os ind, med mig i bagagerummet og kørte. Men ØV bilen var ikke i orden, så vi kørte på værksted, hvor man efter en times tid fandt ud af det var 4-hjulstrækket, der var i "u-du".
Carlos valgte at få det frakoblet, og vupti så var lyden væk.
Nu startede den 6 timers lange køretur mod Roborè. 42 km. af turen blev kørt på en slem, slem grusvej. Jeg fløj rundt i bagagerummet, når Carlos, med lidt for stor fart, ramte hullerne i vejen.
Kl. 22 stoppede vi i San Jose for at spise aftensmad, og vi valgte at betale gildet, som "sneg sig op" på 120 kr for 6 mennesker.
To timer senere var vi i Roborè, hvor Carlos havde bestilt værelser til os på et rigtigt hyggeligt hotel, som hedder Choboreca. Det er rigtigt fint og meget rustikt, med alle møbler i groft træ eller rafter. Flot.

17/5-2011

Fedt at stå op til fuld sol. Efter morgenmaden kørte vi til Santiago. Der gik Carlos rundt for at finde en der kunne fortælle hvornår kirken åbnede. Samtidig kom en ung mand og talte med Tere, og det viste sig at han var guide i landsbyen og de omliggende naturserværdigheder. Tere hyrede ham til at gå med op til El Mirador.
For Lillian var det en temmelig hård optur, p.g.a. de mange trappetrin og for Søren var "barnemad".
Turen op gennem den tætte skov var flot og belønningen for vores "hårde" arbejde fik vi da vi nåede toppen.
Imponerende udsyn. På begge sider var der, så langt øjet rakte, skov og atter skov.
Vi så kæmpe sommerfugle og grippe. Sad og nød stilheden lidt inden vi begyndte nedstigningen, som foregik af en anden rute, og i øvrigt ikke var slem. Fin tur.

Aquas Calientes

Vi kørte tilbage til Santiago og spiste frokost, og fik set kirken, som er en af Jesuit missionerne i Bolivia.
Vi fortsatte nu turen til Uquas Calientes, som ligger ca. 20 km. fra Roborè. Det er en lille sø, dannet af en masse naturlige varme kilder. Vandet er ca. 50 gr. varmt og vanddybden er ca. 20 cm.
På de steder hvor kilderne springer, virker bunden som kviksand, uden at være det. Når man kommer gående ryger man i hullet til midt til brystet, men på grund af den varme kildes opdrift, kan man ikke komme længere ned. Vild fornemmelse.
Vi blev i vandet ca. en 1/2 time, og gik derefter rundt og nød området, som er utroligt flot. Søen er omkranset af skov, palmer m.m. Vi så et par tukaner og massevis af hvide Ibisser.
Tilbage til Roborè hvor Kizzie og jeg hyggede os i hængekøjerne en god times tid. Fed dag!

18/5-2011

Chochis

Så er den gal igen, med Carlos bil og han kører på værksted. Det viser sig 3 timer senere at der var noget galt med bagtøjet.
Da det er lavet kører vi tilbage mod Santa Cruz, og stopper i Chochis. På vej derop tror vi det kun er en klippe vi skal se, men det er så meget mere. Man har bygget en noget anderledes kirke med de mest utrolige udskårne træarbejder. Der var udendørs prædikestol.
Det er faktisk svært at beskrive stedet, udover at der åndede fred og idyl, og vi håber at billederne kan vise lidt.
Vi fortsatte tilbage over stok og sten, især sten. Vi var alle godt ømme i bagen da vi nåede Santa Cruz ca. kl. 23.
Selv om det var en meget lang køretur, var den en fin dag med massere af oplevelser.
Vi bor igen på Hotel Internacional.
Godnat fra os. Imorgen er vores sidste dag i Bolivia ..


Der er nye fotos lagt på: http://fotos.loneblume.dk/


Pas på jer selv

KH
Lone
og de 3 andre

Lort og lagkage

Pyyhhh...det er varmt idag.  Jeg gætter på ca 31 gr.
Desværre har KIzzie fået dårlig mave, så hun bevæger sig ikke langt væk fra toilettet.
Jeh blev hentet a Carlos og Tere for at tage tilbage til juveleren og at betale depositum.

Maal -teltet

De smed mig af hos guldsmeden og kørte videre, fordi bilen skulle på værksted.
Det er en stor guldsmede forretning, og den ligger et sted, man ikke kan forestille sig. Der er virkelig check på tingene. Jeg var stort set kun kommet ind i forretningen, før jeg fik tilbudt en kop kaffe. Dernæst kom guldsmeden og en ekspedient, og ved hjælp af god vilje og mange fagter, fik jeg betalt mit depositum, efter at guldsmeden havde sikret sig, at han havde forstået mit ønske korrekt.
Jeg tog en taxa tilbage til hotellet, hvor jeg kunne konstatere, at Kizzie desværre ikke havde det bedre.Tværtimod.
Jeg gik i byen efter coca te og cola til hende, så hun forhåbentlig er frisk imorgen.
Lillian og jeg slentrede på Picolo og fik lidt frokost mens vi lyttede til lidt live musik. Gik på marked bagefter, og her mødte vi Søren, som stod og spiste en pizza, midt i det lokale mylder.

Tilbage til hotellet for at hygge lidt med Kizzie, men hun var ikke i hygge humør. Hun havde ikke lyst til at forlade sengen, lige med undtagelse af når hun løb på toilettet.



Kl 19 tog vi andre en taxa til klubben, hvor vi skulle mødes med Carlos og Tere, for at køre på camping weekend.
Vi kørte fra klubben hjem til familien, or at hente deres telte og kl. ca 21 landede vi på det sted, hvor vi skulle campere.
Jeg vil gætte på, at vi var 30 personer i det hele. Heriblandt ca 10 børn. Det blæste desværre meget op.
Da vi havde hilst på alle, fik vi besked på at sætte os ned og fluks kom der drikkevarer.
Carlos og Tere gik i gang med at sætte de to, temmelig gamle, telte op. Det viste sig undervejs, at pløkkerne var forsvundet. Hvad gør man så? Man tager 2 fodboldmål og smider et på hver side af teltet, og så bliver teltet bundet fast til målet.
Det andet telt var så småt, at jeg tror, det kun kunne rummer Carlos. Vi funderere over, hvor vi mon skulle sove ( vi var 6 personer ialt til 2 små spidstelte). Jeg spurgte Carlos, som uden at blinke svarede: jamen, vi har jo 2 telte og bilen.
Nåå ja...det var jo også rigtigt. Men inden der var gået 1 time, var "mål-teltet" styrtet sammen.
Carlos kunne nok fornemme, at vi ikke var vildt begejstrede, så han sagde, at han nok skulle køre os til hotellet, hvis vi ville det.
Pludselig kom der 2 guitar-spillende mænd gående. Vi troede, at de var en del af venneforsamlingen, men niksen biksen. De var hyret til at underholde.

Ca kl 22.30 kom der mad på bordet. 1/4 grillet svin, ris og grøntsager. Kl 24 havde en af gæsterne fødselsdag, og vi fik smagt en af de mange flotte kager, vi så tit har set. Den smagte skønt, og var ikke nær så "vammel" som jeg havde troet.
Der var vin, øl, sodavand,  Fernet Branca og pina colada's i lange baner. Mere end nok til alle.
Kl ca 1 bad jeg Carlos køre os til hotellet og vi var hjemme ca 1.15.



Kort opsummeret: Feste, det kan de!

Der er få fotos lagt på: http://fotos.loneblume.dk/



Pas på jer selv



KH

Lone
og de 3 andre





Juveler og natmad

Vågnede op til endnu en smuk og solrig dag.
Desværre er det jo ved at være vinter her, hvilket betyder, at solen står meget lavt på himlen.


Torvet i Santa Cruz

Så lavt, at den ikke når ind til pool området på hotellet. Det betyder, at vandet i poolen, efter min mening, er 2-3 grader for koldt, så jeg nøjes med at dyppe fødderne indimellem.

Vi slentrede i byen og nød livet på torvet. Satte os på den irske pub og

kiggede 

ud på livet, mens vi fik en sodavand. Temperaturen er ca. 28-30 gr når vi når middag. Luftfugtigheden er lav sammenlignet med de andre gange vi har været her.

Tere hentede mig ved 15 tiden og vi kørte til en juveler forretning. Jeg har besluttet mig for,
at jeg vil have lavet en ring med en bolivianita isat. Bolivianita er en sten, som kun findes her i landet, og som jeg synes er rigtig flot. Fedt, at Tere gad at køre mig, for jeg havde da aldrig selv fundet den forretning.

Klubben by night

Jeg fik. vha guldsmeden, selv designet en ring, som lige netop bliver færdig inden jeg skal hjem.
Glæder mig til at se det færdige resultat på torsdag.
Prisen: rørende billigt.
Efter guldsmeden kørte vi til apoteket for at købe myggespray, så vi er klar til kampen mod myggenen, når vi i weekenden skal på campingtur med familien Vilar og venner.
Vi kørte tilbage til hotellet og hentede de andre og alle kørte nu i "klubben", hvor vi var et par timer.
Kl. 22 blev vi kørt til vores "fredags spisested".
Det er et helt almindeligt hus, der om fredagen forvandles til en stor udendørs restaurant, hvor der udelukkende serveres boliviansk grill-mad.
Ved vores bord var vi vel en 15-18 personer. Vildt hyggeligt. Carlos er helt tydeligt "bamsefar" og alle ungerne elsker ham.
De voksne holder også af ham, derom ingen tvivl. Vi skulle fra starten blot have været os selv på restauranten, men da vennerne hørte, hvor vi skulle hen, vupti, så var vi pludselig mange. Rigtig hyggeligt!


Grill-party med vennerne


Så vidt vi forstod, er campingen i weekenden også med aller vennerne. Bliver vist noget af en fest.
Det var en dejlig dag...især sidste del af dagen.
Det er skønt at være sammen med Vilars igen.

Der er fotos på: http://fotos.loneblume.dk/


Pas på jer selv

KH

Lone
og de 3 andre

Velkommen i klubben - Santa Cruz

 Flot vejr igen idag. Vi startede dagen med morgenmad, hvorefter vi gik ind og pakkede vores
bagage og fik sat det i depot.
Slentrede til Cafe Paris, hvor vi fik vores sædvanlige kaffe mm. Fik blogget og hygget de sidste timer i Cochabamba.
Kl 13 tog vi en taxa til lufthavnen, og vi lettede mod Santa Cruz 10 min før planlagt.
Kl. 15.40 satte vi landingshjulene på Santa Cruz jord og efter kort tid havde vi alle vores
rygsække og gik ud.
Tere ventede på os udenfor. Dejligt gensyn.
Hun kørte os til vores sædvanlige Santa Cruz hotel og glæden var stor, da jeg opdagede at
Heidi stadig er receptionist.Hun er en sød dame, som taler lidt engelsk og lidt tysk og som
altid er villig til at hjælpe os.  Da hun så os, kom hun løbende ud fra kontoret og omfavnende
os alt imens hun sagde: Jeg vidste jo ikke det var jer!
Det var en dejlig modtagelse.

Vi fik sagt farvel og på gensyn senere til Tere, og fik checket ind på Hotel Internacional, som
har fået en "ansigtsløftning". Tv på værelserne og nye møbler nogle steder. Til gengæld er risen også steget ca 4 dollars pr værelse, siden vi var her i 2008.
Vi nåede lige at smide bagagen inden Søren gik til købmanden og vi gik ned i haven ved poolen.
Solen skinner og her er 28 gr. Det føles som om vi er "hjemme" igen!

Vi hyggede i varmen ved poolen og kl. ca 20 kom en taxa efter os. Vi blev kørt ud til
"klubben", som er en slags stort fitness område med en stor pool.
Tere sad og ventede på os og lidt senere kom Carlos. Dejligt gensyn!
Carlos og Tere lignede sig selv. Claudia carola er blevet en flot pige, og mere smilende end sidste gang vi mødte hende. (Da var hun en sur teen-ager, som stort set aldrig smilede).

Vi hyggede med dem og nogle af deres venner og spiste en lokal ret, som hedder noget i retning af:
Pique-Macho. Det er en slags "svensk pølseret", som blev serveret på 1 fad og alle fik en gaffel, hvorefter man bare langede til. Det smagte skønt. Carlos kunne et trick med noget øl, olie og en stærk sauce blandet sammen. Det hældte han over retten, og det smagte vildt godt.
Vi snakkede, grinede og hyggede til kl ca. 22.30, hvorefter vi blev kørt hjem.

Vi sluttede aftenen med en smøg ved poolen og gik i seng ca kl 23.15. Pyh ha, der er varmt på værelset.
Det havde vi lige glemt!

Alt i alt en dejlig dag med gode og kærlige gensyn.


Pas på jer selv

KH
Lone
og de 3 andre