Vi blev hentet på vores hotel kl 8 og sammen med ca 10 andre startede vi nu en 8 timer lang køretur
til Colca Canyon.
Vores guide, som hed Mainya, var en utrolig sød og meget vidende pige. Hun fortalte om alt vi mødte undervejs, og gjorde også et hæderligt forsøg på, at forklare os, hvordan vi kan se forskel på
de 3 kamel-arter, Lama, Alpaca og Vequnia ( ikke sikker på om det staves sådan ).
Undervejs gjorde vi holdt ved en lille kiosk, og der blev indkøbt coca-blade, cola og chokolade.
Altsammen efter Mainyas anvisninger.
Inden vi nåede op i 4 km højde, fik vi et lille kursus i, hvordan coca-bladene skulle rulles og tygges. Disse blade skal angiveligt hjælpe mod højdesyge...og det samme sagde hun om chokolade og cola.
I bedste lokal stil rullede vi vores blade og tyggede dem. Dog havde ingen af os de meget udspilede kinder, de lokale har, når de tygger bladene.
Meeenn...øvelse gør mester! Man tygger i ca 20 min, hvorefter de spyttes ud.
I starten smager det faktisk ok, men jo mere man tygger jo dårligere smager det. Nå, pyt, det er jo "sundt".
Dertil kom, at vi næsten kastede chokoladen indenbords..skylle efter med cola. Tjooo, vi kunne nu godt blive vant til det. Tænk, at spise chokolade med god samvittighed!.
I løbet af de 20 min var vi nået 4500 m op, og alle havde det fint. Vi var ude af bussen mange gange
for at se alpaca'er og for at nyde den fantastiske udsigt.
Jeg tyggede lidt flere blade efter ca 4600 m, da jeg anede en hovedpine. Nogle oplevede
svimmelhed, men også der havde vores guide et råd. Vi fik udleveret et stykke vat, som blev dyppet
i ren alcohol, så gjorde hun vores hænder våde med det og vi beholdt vattet i hånden og skulle trække vejret dybt ind nogle gange med "sprit-hænderne" for næse og mund. Hold da op...det virkede øjeblikkeligt.
Vi nåede det højeste punkt, 4920 m, og gjorde holdt for at nyde udsigten. Vi havde frit udsyn til de 3 store vulkaner, hvoraf de 2 ikke er aktive. Kun Misty er aktiv.
Nu startede nedkørslen til Colca, som ligger i 3300 m højde. Flot, flot tur.
Vi stoppede i en lille landsby for at spise frokost, og satte os udenfor for at nyde det flotte vejr.
Efter ca 1 time kørte vi videre, og nu skulle alle til deres respektive hoteller.
Jeg havde hjemmefra booket os ind på Colca Lodge, som efter billederne at dømme, er det rene paradis.
Vi var spændte på at se det. Efter blot 30 min kørsel, rundede vi et hjørne, og Mainja pegede ned og sagde: Der er det!
Hold da op!! De fotos jeg havde set på forhånd var ikke manipulerede. Det er afsindigt flot.
Det ligger i dalen, helt for sig selv, ned til Colca floden, og lige op af nogle varme kilder.
Vi har fået værelser ved siden af hinanden ( dog fik de to piger først et 1.sals værelse ) og vores udsigt er ubeskrivelig. Bjerge, lamaer, og den brusende flod i baghaven. Ren balsam for sjælen!
(Søren, det er trist, at du ikke er her. Du ville elske det!).
til Colca Canyon.
Vores guide, som hed Mainya, var en utrolig sød og meget vidende pige. Hun fortalte om alt vi mødte undervejs, og gjorde også et hæderligt forsøg på, at forklare os, hvordan vi kan se forskel på
de 3 kamel-arter, Lama, Alpaca og Vequnia ( ikke sikker på om det staves sådan ).
Undervejs gjorde vi holdt ved en lille kiosk, og der blev indkøbt coca-blade, cola og chokolade.
Altsammen efter Mainyas anvisninger.
Inden vi nåede op i 4 km højde, fik vi et lille kursus i, hvordan coca-bladene skulle rulles og tygges. Disse blade skal angiveligt hjælpe mod højdesyge...og det samme sagde hun om chokolade og cola.
I bedste lokal stil rullede vi vores blade og tyggede dem. Dog havde ingen af os de meget udspilede kinder, de lokale har, når de tygger bladene.
Meeenn...øvelse gør mester! Man tygger i ca 20 min, hvorefter de spyttes ud.
I starten smager det faktisk ok, men jo mere man tygger jo dårligere smager det. Nå, pyt, det er jo "sundt".
Dertil kom, at vi næsten kastede chokoladen indenbords..skylle efter med cola. Tjooo, vi kunne nu godt blive vant til det. Tænk, at spise chokolade med god samvittighed!.
I løbet af de 20 min var vi nået 4500 m op, og alle havde det fint. Vi var ude af bussen mange gange
for at se alpaca'er og for at nyde den fantastiske udsigt.
Jeg tyggede lidt flere blade efter ca 4600 m, da jeg anede en hovedpine. Nogle oplevede
svimmelhed, men også der havde vores guide et råd. Vi fik udleveret et stykke vat, som blev dyppet
i ren alcohol, så gjorde hun vores hænder våde med det og vi beholdt vattet i hånden og skulle trække vejret dybt ind nogle gange med "sprit-hænderne" for næse og mund. Hold da op...det virkede øjeblikkeligt.
Vi nåede det højeste punkt, 4920 m, og gjorde holdt for at nyde udsigten. Vi havde frit udsyn til de 3 store vulkaner, hvoraf de 2 ikke er aktive. Kun Misty er aktiv.
Nu startede nedkørslen til Colca, som ligger i 3300 m højde. Flot, flot tur.
Vi stoppede i en lille landsby for at spise frokost, og satte os udenfor for at nyde det flotte vejr.
Efter ca 1 time kørte vi videre, og nu skulle alle til deres respektive hoteller.
Jeg havde hjemmefra booket os ind på Colca Lodge, som efter billederne at dømme, er det rene paradis.
Vi var spændte på at se det. Efter blot 30 min kørsel, rundede vi et hjørne, og Mainja pegede ned og sagde: Der er det!
Hold da op!! De fotos jeg havde set på forhånd var ikke manipulerede. Det er afsindigt flot.
Det ligger i dalen, helt for sig selv, ned til Colca floden, og lige op af nogle varme kilder.
Vi har fået værelser ved siden af hinanden ( dog fik de to piger først et 1.sals værelse ) og vores udsigt er ubeskrivelig. Bjerge, lamaer, og den brusende flod i baghaven. Ren balsam for sjælen!
(Søren, det er trist, at du ikke er her. Du ville elske det!).
Der kommer 80 gr varmt vand op, som mixes med det kolde vand fra bjergene, og de forskellige
bassiner har fra 37 gr til 42 gr varmt vand. Skønt.
Vi grinede som aldrig før, da fru Hansen skulle op igen.
Hun halvvejs løb, hoppede og gik, alt imens hun sagde en lyd, jeg ikke kan stave til. Kizzie og jeg grinede, så tårene trillede, og det samme gjorde de lokale. Nu nok mest af os...
Temperaturen falder drastisk når solen går ned, og jeg gætter på, at det var ca 5 gr.
Det er mørkt kl 18...og kl 20 så vi den flotteste stjernehimmel, med Sydkorset lige over os.
Hotellets bar har 2 unge bartendere tilknyttet, og vi fik en pina colada, lavet efter alle
kunstens regler. (Skål igen, Gitte!)
Dernæst spiste vi en dejlig middag i hotellets restaurant ( der er heller ikke andre muligheder).
Kizzie og Lillian havde plads til en irsk kaffe som dessert, og iflg Kizzie, er det den bedste kop kaffe hun
nogensinde har fået.
Godt trætte af alle dagens indtryk ( og mangel på søvn), gik vi i seng kl 21.30.
Billeder kommer senere.
Pas på jer selv og hinanden
KH
Lone
og de 2 andre
Ingen kommentarer:
Send en kommentar