lørdag den 21. maj 2011

Hvor dælen er bilen ?

Så er det store-handledag...igen ...og i 32 gr varme!
Jeg får nyt værelse senere idag, forsib det ikke lykkedes mig at "lukke diskotekets lyde ude" før kl ca 03.30. Sådan en nat gider jeg ikke igen...og der var heller ingen roblemer med at få et nyt værelse.
Men bortset fra det, så er det fine værelser.

Midt på formiddagen kørte vi til Sawgrass Mills, som er et MEGA outlet mall.
Det er større end stort og vi brugte meget tid på bare at finde de 5 butikker vi gerne ville besøge.
Lillian er god til at handle...det gik straks lidt dårligere for Kizzie og undertegnede.
Vi havde håbet at finde nogle fede Timberland sko, men vi gik forgæves denne gang.
Da vi havde gået rundt i 5 stive timer, fik vi lidt frokost og ville køre til næste outlet center.
Da vi kom ud fra centeret skulle vi finde bilen. HA HA HA ...hvor var det lige vi havde parkeret?
Vi gik og gik ...uden at genkende noget som helst. Jeg tilbød derfor at hente bilen selv og køre tilbage efter pigerne, som passede på alle vores indkøb.
Jeg gik og gik...og efter små 10 min fandt jeg endelig en forretning jeg kunne genkende og fandt på den måde frem til bilen. Jeg kørte 0,8 km tilbage og samlede pigerne op.
Da vi kørte ud fra P-pladsen kunne vi, på triptælleren,
se, at centret er omkring 1 km langt...og så ligger butikkerne i flere "lag" i dybde.
Det er ulideligt stort. Jeg kan ikke anbefale nogen, at handle der, med mindre man har over 6 timer til rådighed.
Vi brugte 6 timer i alt og fik vel set ( gående forbi) 1/3 af butikkerne.
Vi var tilbage på hotellet ved 18 tiden...
Vores lejebil er super at køre i. Vi kører med åbne vinduer ( airkondition er dømt ude i bilen ) og hører musik, som vi alle indimellem synger med på.
FED bil...Sådan en vil jeg gerne eje...
Jeg hørte fra Søren, at han er vel hjemme i DK igen.
Vi spiste spareribs på Chili's...super god mad. Pris: 80 kr pr snude skaft...alt inklusiv.
Kizzie og jeg blev enige om at dele en hel side,
hvorefter Lillian udbrød:
"Jamen...så sidder jeg jo her alene og kan ikke dele med nogen".
Vi skreg af grin...især fordi man kan købe en halv side. Men Lillian syntes altså, at det var "snyd", at hun skulle nøjes med en halv, når Kizzie og jeg skulle dele en hel.....ja ja, regning er en svær en :-))))
Som et lille plaster på Lillians sår...der var Happy Hour på rødvinen... Lillians ene glas, blev til 2.
Så blev Lillian heldigvis glad igen :-)


Godt og vel mætte kørte vi tilbage til hotellet og lige om lidt suser jeg i seng.

Pas på jer selv

KH
Lone
og de 2 andre

Ingen kommentarer:

Send en kommentar