onsdag den 11. maj 2011

Morgenkaffen i takt

I dag har vi igen godt vejr og vi har besluttet os for, at gå den "lange" tur til foden af bakken, hvor den kæmpe Christus figur står og skuer ud over Cochabamba. Inden da, gik vi en tur paa cafe Paris for at drikke en god kop kaffe. Mens vi sad der kom der et militaerorkester marcherende forbi alt imens de spillede: Tjener, jeg vil have mere oel!
Vi kiggede lidt paa det og saa, at de lagde blomster paa pladsen ved statuen.
Vi gik og gik ( iflg Lillian mindst 20 km) , men jeg gætter på 2,5 :-).
Vi betalte 6 kr for at tage svævebanen op og ned. Satte os i 2 forskellige kondoler og så startede
det, der for mig skulle blive den "længste" tur op...kors, hvor jeg ikke brød mig om det. jeg svedte tran hele vejen op og var meget glad, da jeg satte foden på sikker grund. De 3 andre nød det dog i fulde drag.
Oppe på toppen får man rigtigt fornemmelsen af den kæmpe statue, so0m er 4 cm højere end den, der står ved Rio.
Der er 34 m mellem hænderne og hovedet er over 4 m i diameter. Imponerende. Selve ansigtet er flot lavet.
Når man står deroppe ved "jesus", har man et utroligt flot udsyn over hele byen.
På baggrund af o-turen, havde jeg besluttet at bruge trapperne ned, selvom der er mega langt.
Denne beslutning måtte dog også ændres, da jeg havde begyndelsen til 2 vabler. Altså måtte jeg sætte mig ind i det "uhyre" igen. Jeg lukkede øjnene og sang hele vejen ned...kamp svedte imens.
De 2 andre passagerer i kondolen prøvede at berolige mig det bedste de kunne...uden større held. Søren syntes hvis kun jeg var for morsom.
Ned kom vi heldigvis alle...og i fin stand. Sjovt, som ansigtsudtrykket kan ændre sig på 1 sekund; fra vild rædsel til stor-smilende.
Vi hyrede en taxa til at køre os tilbage på hotellet, for at jeg kunne få repareret mine vabler. Heldigvis havde begge tøser compeed med.
Pigerne og jeg fandt endnu en Dumbo. Hyggede med en lille sandwich og gik derefter til naboforretningen
og fik en lille vaffelis.
Vi gik hjem til hotellet og for første gang i Cocha er det nu overskyet.
Lillian og jeg hyggede i haven, Søren og Kizzie læste.
Ved 19 tiden bestilte vi 1/4 kylling til hver, leveret ved døren. Det er den største kvarte jeg har set.
Tror kun, det var Søren, der kunne spise op.
Vi sad i haven og hyggede os indtil det blev sengetid...ca kl 23!!!

Der er igen fotos: http://fotos.loneblume.dk/

Pas på jer selv

KH
Lone
og de 3 andre

Ingen kommentarer:

Send en kommentar