Første dag med sol hele dagen. Skønt!
Vi tøser sad og nød solen på trappen foran vores hotel. Vi blev kigget lidt på,
sikkert fordi vi sad uden overtøj, mens bolivianerne gik rundt som de plejer, iført
en masse tøj og for damernes vedkommende også et tæppe på.
For os, er 25 gr dejligt!
Ved middagestid sprang vi på en lokal bus og kørte ca 10 km udenfor buýen, til noget
der kaldes Moon Valley. Man kan vel nærmest beskrive det som et meget markeret
bjerglandskab, dog er materialet tør ler de fleste steder. Ret imponerende.
Kizzie og Søren gik rundt derude, mens Lillian og jeg kun var lidt omkring.
Jeg brød mig ikke om de manglende afspærringer og de smalle stier, så vi satte
os og nød solen og landskabet fra en dertil indrettet bænk.
Da vi skulle hjem igen sprang vi på endnu en lokal bus. Jeg spurgte om
busseen kørte til La Paz ...og ja, det gjorde den.
Vi kørte og kørte, og genkendte ikke meget, dog vidste vi, at vi var i La Paz.
Da vi nåede endestationen, var vi næsten oppe på El Alto, hvilket vil sige et pænt stykke fra vores hotel.
Heldigvis skulle vi ned ad bakke for at komme hjem, og hjem kom vi da.
Vi gik på cafe og fik os en velfortjent sodavand og lidt at spise.
Vi besluttede at få os lidt rødvin til maden og derefter en pina colada.
Sidstvævnte var så stærk, at der var til 2 glas, når vi fik mere juice at fylde i.
Vi gik hjem på hotellet ved 21 tiden.
Da vi kom ind i atriumgården, var der sat et åbent ildsted og på bordet stod
cola og cigaretter. Neeej, tænkte vi, hvor sødt af dem, at de vil sørge for, at vi ikke fryser!
Men se, nu blev der fest. Det viser sig, at de, hotelejeren med familie, fester hver
den første fredag i måneden og ofrer slik, cigaretter mm til Patchamama, som svarer
til vores "Moder jord". De går rundt om bålet og smider alcohol på alt imens de ønsker noget.
Vi blev inviteret med til fest. Det var en stor oplevelse.
De fortalte os, at de synes vi var den bedste gruppe de havde haft, fordi vi forstod at leve.
De syntes at Lillians hår ( som er 2 farvet) var cool til en dame i hendes alder. Derfor kaldte
de vores lille gruppe for "the cools".
Samtidig havde den ene søn, som altid passer hotellet, sagt til farmand, at vi jo var på samme alder,
og at det var på tide, at han også tog skridtet ind i den teknologiske tidsalder. For når "senora"
kunne have både notebook og iphone, så kunne han vel også betjene en telefon.
Det grinede vi meget af...alt imens vi fik Cobra Libres i llange baner.
Hvorvidt det var rommen, der talte eller om det rent faktisk bliver tiol noget, vil tiden vise, men vi blev inviteret til frokost i ejerens hus imorgen. Samtidig ville han sørge for, at der var en taxa klar til os, når vi skal i lufthavnen imorgen.
Det var en sjov og dejlig aften, som vi bestemt ikke havde regnet med. Og som vi helt sikkert ikke
havde fået oplevet, hvis vi havde boet på et "stjerne hotel".
Hotellet er ejerens barndomshjem, som han så løbende har restaureret, lidt i spansk stil. Han fortalte, at han er ved at opføre nogle lejligheder, som man skal kunne leje på dagsbasis.
Næste gang vi kommer, skal vi bo der, siger han, ganske gratis og med bil til rådighed.
( og det blev sagt inden der blev taget hul på rommen )
Vi tøser gik i seng ved 23.30 tiden. Søren tog hele festen med, og kom i seng ved 3 tiden, efter at han var blevet inviretet op i ejerens lejlighed.
Sikken dag!Vi tøser sad og nød solen på trappen foran vores hotel. Vi blev kigget lidt på,
sikkert fordi vi sad uden overtøj, mens bolivianerne gik rundt som de plejer, iført
en masse tøj og for damernes vedkommende også et tæppe på.
For os, er 25 gr dejligt!
Ved middagestid sprang vi på en lokal bus og kørte ca 10 km udenfor buýen, til noget
der kaldes Moon Valley. Man kan vel nærmest beskrive det som et meget markeret
bjerglandskab, dog er materialet tør ler de fleste steder. Ret imponerende.
Kizzie og Søren gik rundt derude, mens Lillian og jeg kun var lidt omkring.
Jeg brød mig ikke om de manglende afspærringer og de smalle stier, så vi satte
os og nød solen og landskabet fra en dertil indrettet bænk.
Da vi skulle hjem igen sprang vi på endnu en lokal bus. Jeg spurgte om
busseen kørte til La Paz ...og ja, det gjorde den.
Vi kørte og kørte, og genkendte ikke meget, dog vidste vi, at vi var i La Paz.
Da vi nåede endestationen, var vi næsten oppe på El Alto, hvilket vil sige et pænt stykke fra vores hotel.
Heldigvis skulle vi ned ad bakke for at komme hjem, og hjem kom vi da.
Vi gik på cafe og fik os en velfortjent sodavand og lidt at spise.
Vi besluttede at få os lidt rødvin til maden og derefter en pina colada.
Sidstvævnte var så stærk, at der var til 2 glas, når vi fik mere juice at fylde i.
Vi gik hjem på hotellet ved 21 tiden.
Da vi kom ind i atriumgården, var der sat et åbent ildsted og på bordet stod
cola og cigaretter. Neeej, tænkte vi, hvor sødt af dem, at de vil sørge for, at vi ikke fryser!
Men se, nu blev der fest. Det viser sig, at de, hotelejeren med familie, fester hver
den første fredag i måneden og ofrer slik, cigaretter mm til Patchamama, som svarer
til vores "Moder jord". De går rundt om bålet og smider alcohol på alt imens de ønsker noget.
Vi blev inviteret med til fest. Det var en stor oplevelse.
De fortalte os, at de synes vi var den bedste gruppe de havde haft, fordi vi forstod at leve.
De syntes at Lillians hår ( som er 2 farvet) var cool til en dame i hendes alder. Derfor kaldte
de vores lille gruppe for "the cools".
Samtidig havde den ene søn, som altid passer hotellet, sagt til farmand, at vi jo var på samme alder,
og at det var på tide, at han også tog skridtet ind i den teknologiske tidsalder. For når "senora"
kunne have både notebook og iphone, så kunne han vel også betjene en telefon.
Det grinede vi meget af...alt imens vi fik Cobra Libres i llange baner.
Hvorvidt det var rommen, der talte eller om det rent faktisk bliver tiol noget, vil tiden vise, men vi blev inviteret til frokost i ejerens hus imorgen. Samtidig ville han sørge for, at der var en taxa klar til os, når vi skal i lufthavnen imorgen.
Det var en sjov og dejlig aften, som vi bestemt ikke havde regnet med. Og som vi helt sikkert ikke
havde fået oplevet, hvis vi havde boet på et "stjerne hotel".
Hotellet er ejerens barndomshjem, som han så løbende har restaureret, lidt i spansk stil. Han fortalte, at han er ved at opføre nogle lejligheder, som man skal kunne leje på dagsbasis.
Næste gang vi kommer, skal vi bo der, siger han, ganske gratis og med bil til rådighed.
( og det blev sagt inden der blev taget hul på rommen )
Vi tøser gik i seng ved 23.30 tiden. Søren tog hele festen med, og kom i seng ved 3 tiden, efter at han var blevet inviretet op i ejerens lejlighed.
Billeder lagt på: http://fotos.loneblume.dk/
Pas på jer selv
KH
Lone
og de 3 andre
Ingen kommentarer:
Send en kommentar