torsdag den 5. maj 2011

Sol, hagl, Regn og alpaca

Vi havde flot vejr allerede kl 7..blå himmel og ca 20 gr.Ikke dårligt i næsten 4 km højde.
Vi klarer højden fint, men man bliver nemt forpustet. Blot det at tale sammen kræver indimellem nogle
ekstra dybe vejrtrækninger.
Vi brugte dagen på så lidt som muligt, slentrede rundt i gaderne og fik handlet lidt.
Vi er stadig på alpaca-tøj jagt og har da også fundet noget. Jagten fortsætter imorgen.
Vi bliver bedre og bedre til at prutte om priserne og selv taxa priserne er vi begyndt at
kende.
Kl ca 14 trak skyerne sig pludseligt sammen og vi nåede lige hjem til vores hotel inden
det begyndte at hagle voldsomt. Store kæmpe haglsom kom endda indenfor. Hotellets tag er
lavet af glasfiber eller lignende og det larmede så vi ikke kunne høre hinanden.
Det skiftede over til regn og de hele varede vel 1 god times tid, så fik vi tørvejr igen, men nu
var det blevet halvkoldt.
Vores hotelbestyrer er en ung mand, som hedder Redin. Vældig sød og hjælsom, men taler ikke
et ord engelsk, så vi prøver det bedste vi kan på spansk.
Han storsmiler indimellem, når han overværer vores forsøg på, at gøre os forståelige.
Det er faktisk ret sjovt. Men vi lærer da nogle nye ord hver dag, så det er jo godt nok.
F. eks skulle vi bede om en bøjle, og jeg fægtede med arme og ben og prøvede at forklare
at det var en trekantet dims til tøj. Søren tilbød sin hjælp og tegnede en bøjle, og nu forstod han
hvad det var vi ville have, og sagde også ordet på spansk. Det prøvede vi også...og han skreg af grin af vores udtale. Joo, vi hygger os skam!
Søren gik på jagt efter en flaske rødvin, som vi senere på aftenen hyggede os med i hotellets
hyggelige atrium-lignende gård.
Kl 22 var vi ikke gået i seng endnu!! Men blot 30 min senere sagde vi godnat.

Pas på jer selv

KH
Lone
og de 2 andre

Ingen kommentarer:

Send en kommentar